< Salme 47 >
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Alle Folkeslag! klapper i Haand, jubler for Gud med frydefuld Røst.
Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!
3 Thi Herren, den Højeste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.
Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.
4 Han tvinger Folkene under os, ja, Folkefærd under vore Fødder.
Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;
5 Han udvælger til os vor Arv, Jakobs Herlighed, hvem han elsker. (Sela)
han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela)
6 Gud for op med Frydeklang, Herren med Basunes Lyd.
Gud steg op under Jubel, HERREN under Hornets Klang.
7 Synger for Gud, synger; synger for vor Konge, synger Psalmer!
Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;
8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger en lærerig Sang!
thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.
9 Gud regerer over Hedningerne, Gud sidder paa sin hellige Trone. Folkenes Fyrster samles til Abrahams Guds Folk; thi Jordens Skjolde høre Gud til, han er saare ophøjet.
Gud har vist, han er Folkenes Konge, paa sin hellige Trone har Gud taget Sæde. Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!