Salme 46
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.
Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, «Pak ⱪizlar üqün» degǝn aⱨangda oⱪulsun dǝp, Koraⱨning oƣulliri üqün yezilƣan küy: — Huda panaⱨgaⱨimiz wǝ ⱪudritimizdur; Külpǝtlǝr qüxkǝn ⱨaman ⱨazir bolidiƣan bir yardǝmqidur.
2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.
Xunga yǝr-zemin ɵngtürülüp, taƣlar gümürülüp dengiz tǝglirigǝ qüxüp kǝtsimu, Uning dolⱪunliri xawⱪunlinip ⱪaynam bolsimu, Ɵrkǝxliri bilǝn taƣlar silkinip kǝtsimu, Ⱪorⱪmaymiz. (Selaⱨ)
3 Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;
4 om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)
Hudaning xǝⱨirini — Yǝni Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqi makanlaxⱪan muⱪǝddǝs jayni, Hursǝn ⱪilidiƣan eⱪinliri xahliƣan bir dǝrya bardur.
5 Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.
Huda uning otturisididur; U yǝr ⱨǝrgiz tǝwrimǝydu; Huda tang etix bilǝnla uningƣa yardǝmgǝ kelidu.
6 Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
[Barliⱪ] ǝllǝr ⱪaynap, padixaⱨliⱪlar titrǝp kǝtti; U awazini ⱪoyuwǝtkǝn ⱨaman, Yǝr erip ketidu.
7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar biz bilǝn billǝ; Yaⱪupning Hudasi egiz ⱪorƣinimizdur! (Selaⱨ)
8 Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Kelinglar, Pǝrwǝrdigarning ⱪilƣanlirini kɵrünglar! U yǝr yüzidǝ ⱪilƣan karamǝt wǝyranqiliⱪlarni kɵrünglar!
9 Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.
U, jaⱨanning u qetigiqǝ bolƣan uruxlarni tohtitidu; U oⱪyalarni sunduridu, Nǝyzilǝrni oxtuwetidu, Jǝng ⱨarwilirini otta kɵydüriwetidu.
10 Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.
U: «Tohtax, mening Huda ikǝnlikimni bilip ⱪoyux! Mǝn pütkül ǝllǝr arisida uluƣlinimǝn; Mǝn yǝr yüzidǝ “büyük” dǝp ⱪarilimǝn» — dǝydu.
11 Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar biz bilǝn billǝ, Yaⱪupning Hudasi bizning egiz ⱪorƣinimizdur!
