Salme 46
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.
Fitsolohañe naho haozaran-tika t’i Andrianañahare, Mpañolotse t’ie ampoheke tendrek’ aniany.
2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.
Aa le tsy ho hemban-tika ndra te migorobañe ty tane, ndra midorasitse mb’am-po’ i riakey o vohitseo.
3 Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;
Ndra te mitroñe naho mamore i riakey, ndra te miezeñezeñe amy fitoabora’ o alo’eo o vohitseo. Selà
4 om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)
Eo ty oñe mahafale ty rovan’ añahare amo fitsiritsioha’eo, ty kivoho masi’ i Andindimoneñey.
5 Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.
Añivo’e ao t’i Andrianañahare, le tsy hasiotse; hañimb’aze t’i Andrianañahare te manjirik’andro.
6 Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
Nidabadoa o kilakila ondatio, niozoñozoñe o fifeheañeo; nipazake i fiarañanaña’ey, nitranake ty tane.
7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
Aman-tika t’Iehovà’ i Màroy; fipaliran-tika t’i Andrianañahare’ Iakobe.
8 Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Mb’etoa, mahaoniña o tolon-draha’ Iehovào, o raha mampangebahebake nanoe’e an-tane atoio.
9 Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.
Ampitsiñe’e sikal’añ’olo-tane añe o alio; peñapeñafe’e o faleo, pozahe’e o lefoñeo, sodora’e añ’afo o sareten-tafikeo.
10 Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.
Mijihera, vaho mahafohina te izaho ro Andrianañahare; onjoneñe amo fifeheañeo iraho, izonjonañe an-tane atoy!
11 Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Aman-tika t’Iehovà’ i Màroy; fipaliran-tika t’i Andrianañahare’ Iakobe. Selà
