Salme 46

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Psalmus, in finem, pro filiis Core pro occultis. Deus noster refugium, et virtus: adiutor in tribulationibus, quae invenerunt nos nimis.

2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

Propterea non timebimus dum turbabitur terra: et transferentur montes in cor maris.

3 Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

Sonuerunt, et turbatae sunt aquae eorum: conturbati sunt montes in fortitudine eius.

4 om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)

Fluminis impetus laetificat civitatem Dei: sanctificavit tabernaculum suum Altissimus.

5 Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

Deus, in medio eius, non commovebitur: adiuvabit eam Deus mane diluculo.

6 Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

Conturbatae sunt gentes, et inclinata sunt regna: dedit vocem suam, mota est terra.

7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

Dominus virtutum nobiscum: susceptor noster Deus Iacob.

8 Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

Venite, et videte opera Domini, quae posuit prodigia super terram:

9 Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.

auferens bella usque ad finem terrae. Arcum conteret, et confringet arma: et scuta comburet igni:

10 Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

Vacate, et videte quoniam ego sum Deus: exaltabor in gentibus, et exaltabor in terra.

11 Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

Dominus virtutum nobiscum: susceptor noster Deus Iacob.