Salme 46

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

In finem, filiis Core, pro arcanis. Psalmus. [Deus noster refugium et virtus; adjutor in tribulationibus quæ invenerunt nos nimis.

2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

Propterea non timebimus dum turbabitur terra, et transferentur montes in cor maris.

3 Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

Sonuerunt, et turbatæ sunt aquæ eorum; conturbati sunt montes in fortitudine ejus.

4 om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)

Fluminis impetus lætificat civitatem Dei: sanctificavit tabernaculum suum Altissimus.

5 Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

Deus in medio ejus, non commovebitur; adjuvabit eam Deus mane diluculo.

6 Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

Conturbatæ sunt gentes, et inclinata sunt regna: dedit vocem suam, mota est terra.

7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

Dominus virtutum nobiscum; susceptor noster Deus Jacob.

8 Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

Venite, et videte opera Domini, quæ posuit prodigia super terram,

9 Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.

auferens bella usque ad finem terræ. Arcum conteret, et confringet arma, et scuta comburet igni.

10 Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

Vacate, et videte quoniam ego sum Deus; exaltabor in gentibus, et exaltabor in terra.

11 Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

Dominus virtutum nobiscum; susceptor noster Deus Jacob.]