Salme 46

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Anumzamo'a fraki vihutine hankavetine mani'neankino, hazenke knafima tazama hanigura maka kna retro huno nemanie.

2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

E'ina hu'neankita imima e'nerisigeno, agonamo'a ankariseno hageri amu'nompina vugahianagi, tagra korora osugahune.

3 Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

Hagerimo'a kranto kranto huno agrenkera nehanigeno, agonamo'a imina erino eri tore vare hugahianagi, tagra korora osugosune.

4 om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)

Mago rantimo'a Anumzamofo rankumapi ufre efre huno Marerirfa Anumzamo'ma nemanifima me'nea zantamina tina zamino zamazeri muse nehie.

5 Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

Anumzamo'a e'i ana rankumapi nemaniankino, vahe'mo'za eri havizana osugahaze. Nanterama komatanigeno'a Anumzamo'a ana kumara kegava huno aza hugahie.

6 Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

Ama mopafima me'nea kumatamimpintira vahe'ma azeri agore hu agasasaneranigeno, kini vahe'mo'zama kegavama hu'naza kumatmimo'zanena fuzafupe'za amane zankna hugahaze. Hanki Anumzamo'ma ageru'ma aranigeno'a, tevemo'ma plastikima temramra'ma hiaza huno ama mopamo'a maramra hu'ne.

7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

Monafi sondia vahe'mokizmi Ra Anumzamo'a, tagrane magopi mani'ne. Jekopu Anumzamo'a tagrama frakita mani vihuti mani'ne.

8 Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

Eta Ra Anumzamo'ma ruzahu avu'avazama hiazana eme keho. Agra ra hazenke'za avreno, eno ama mopa eri haviza hie.

9 Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.

Agra ama mopafina maka kaziga ha'ma nehaza zana eri netreno, atine, kevenena eri hantagi netreno, hankoramina teve hanavazino kre'ne.

10 Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

Tamagra tamagasasana eri taganeta akoheta mani'neta, Nagrikura Anumza mani'ne huta antahiho. Kokankoka vahe'mo'za nagesga hu'za ra nagi nenamisageno, ama mopafi vahe'mo'zanena nagesga hu'za ra nagi namigahaze.

11 Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

Monafi sondia vahe'mokizmi Ra Anumzamo'a, tagrane mani'ne. Jekopu Anumzamo'a frakita mani vihuti mani'ne.