Salme 46

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. Al-alamot. En sang.) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde

2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

3 Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)

4 om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)

En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;

5 Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.

6 Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv,

7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

8 Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.

9 Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.

Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.

10 Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden!

11 Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)