< Salme 46 >
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.
Zborovođi. Sinova Korahovih. Po napjevu “Djevice”. Pjesma. Bog nam je zaklon i utvrda, pomoćnik spreman u nevolji.
2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.
Stoga, ne bojmo se kad se ljulja zemlja, kad se bregovi ruše u more.
3 Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;
Nek' buče i bjesne valovi morski, nek' bregovi dršću od žestine njihove: s nama je Jahve nad Vojskama, naša je utvrda Bog Jakovljev!
4 om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)
Rijeka i rukavci njezini vesele Grad Božji, presveti šator Višnjega.
5 Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.
Bog je sred njega, poljuljat se neće, od rane zore Bog mu pomaže.
6 Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
Ma bješnjeli puci, rušila se carstva, kad glas njegov zagrmi, zemlja se rastopi:
7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
s nama je Jahve nad Vojskama, naša je utvrda Bog Jakovljev!
8 Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Dođite, gledajte djela Jahvina, strahote koje on na zemlji učini.
9 Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.
Do nakraj zemlje on ratove prekida, lukove krši i lomi koplja, štitove ognjem sažiže.
10 Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.
Prestanite i znajte da sam ja Bog, uzvišen nad pucima, nad svom zemljom uzvišen!
11 Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
S nama je Jahve nad Vojskama, naša je utvrda Bog Jakovljev!