< Salme 44 >
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
Przedniejszemu śpiewakowi z synów Korego psalm nauczający. Boże! uszami naszemi słyszeliśmy; ojcowie nasi powiadali nam o sprawach, któreś czynił za dni ich, za dni starodawnych.
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
Tyś ręką swą wypędził pogan, a onycheś wszczepił; wytraciłeś narody, a onycheś rozkrzewił.
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
Bo nie przez miecz swój posiedli ziemię, i ramię ich nie wybawiło ich, ale prawica twoja i ramię twoje, a światłość oblicza twego, przeto, żeś ich upodobał sobie.
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
Tyś sam król mój, o Boże! sprawże wielkie wybawienie Jakóbowi.
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
Przez cię nieprzyjaciół naszych porażaliśmy; w imieniu twojem deptaliśmy powstawających przeciwko nam.
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
Bom w łuku moim nie ufał, ani miecz mój obronił mię;
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
Aleś nas ty wybawiał od nieprzyjaciół naszych, a nienawidzących nas zawstydzałeś.
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
Przetoż chlubimy się w tobie, Boże! na każdy dzień, a imię twoje na wieki wysławiamy. (Sela)
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
Ale teraz odrzuciłeś i zawstydziłeś nas, a nie wychodzisz z wojskami naszemi.
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
Sprawiłeś, żeśmy tył podali nieprzyjacielowi, a ci, którzy nas mają w nienawiści, rozchwycili między się dobra nasze.
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
Podałeś nas jako owce na żer, a między pogan rozproszyłeś nas.
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
Sprzedałeś lud twój za nic, a nie podniosłeś ceny ich.
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
Podałeś nas na wzgardę sąsiadom naszym, na szyderstwo i na pośmiech tym, którzy są około nas.
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
Wystawiłeś nas na przypowieść między poganami, tak, że nad nami narody głową kiwają.
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
Na każdy dzień wstyd mój jest przedemną, a hańba twarzy mojej okrywa mię.
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
Dla głosu tego, który mię sromoci i potwarza, dla nieprzyjaciela, i tego, który się mści.
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
To wszystko przyszło na nas; a wżdyśmy cię nie zapomnieli, aniśmy wzruszyli przymierza twego.
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
Nie cofnęło się nazad serce nasze, ani się uchyliły kroki nasze od ścieżki twojej,
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
Chociażeś nas był potarł, wrzuciwszy nas na miejsce smoków, i okryłeś nas cieniem śmierci.
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
Byśmyć byli zapomnieli imienia Boga naszego, a podnieśli ręce nasze do Boga cudzego,
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
Iazliby się był Bóg o tem nie pytał? gdyż on wie skrytości serca.
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
Aleć nas dla ciebie zabijają na każdy dzień; poczytają nas jako owce na rzeź zgotowane.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
Ocuć się; przeczże śpisz, Panie! Przebudź się, nie odrzucaj nas na wieki.
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
Przeczże oblicze twoje ukrywasz, a zapominasz utrapienia naszego i ucisku naszego?
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
Albowiem potłoczona jest aż do prochu dusza nasza, a przylgnął do ziemi żywot nasz.
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
Powstańże na ratunek nasz, a odkup nas dla miłosierdzia twego.