Salme 44
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
Til sangmesteren; av Korahs barn; en læresalme. Gud, med våre ører har vi hørt, våre fedre har fortalt oss den gjerning du gjorde i deres dager, i fordums dager.
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
Du drev hedningene ut med din hånd, men dem plantet du; du ødela folkene, men dem lot du utbrede sig.
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
For ikke ved sitt sverd inntok de landet, og deres arm hjalp dem ikke, men din høire hånd og din arm og ditt åsyns lys; for du hadde behag i dem.
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
Du er min konge, Gud; byd at Jakob skal frelses!
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
Ved dig skal vi nedstøte våre fiender, ved ditt navn skal vi nedtrede dem som reiser sig imot oss.
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
For på min bue stoler jeg ikke, og mitt sverd frelser mig ikke,
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
men du har frelst oss fra våre fiender, og våre avindsmenn har du gjort til skamme.
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
Gud priser vi den hele dag, og ditt navn lover vi evindelig. (Sela)
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
Og enda har du nu forkastet oss og latt oss bli til skamme, og du drar ikke ut med våre hærer.
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
Du lar oss vike tilbake for fienden, og våre avindsmenn tar sig bytte.
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
Du gir oss bort som får til å etes, og spreder oss iblandt hedningene.
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
Du selger ditt folk for intet, og du setter ikke prisen på dem høit.
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
Du gjør oss til hån for våre naboer, til spott og spe for dem som bor omkring oss.
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
Du gjør oss til et ordsprog iblandt hedningene; de ryster på hodet av oss iblandt folkene.
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
Hele dagen står min skam for mine øine, og blygsel dekker mitt ansikt,
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
når jeg hører spotteren og håneren, når jeg ser fienden og den hevngjerrige.
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
Alt dette er kommet over oss, enda vi ikke har glemt dig og ikke sveket din pakt.
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
Vårt hjerte vek ikke tilbake, og våre skritt bøide ikke av fra din vei,
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
så du skulde sønderknuse oss der hvor sjakaler bor, og dekke oss med dødsskygge.
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
Dersom vi hadde glemt vår Guds navn og utbredt våre hender til en fremmed gud,
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
skulde Gud da ikke utforske det? Han kjenner jo hjertets skjulte tanker.
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
Men for din skyld drepes vi hele dagen, vi er regnet som slaktefår.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
Våkn op! Hvorfor sover du, Herre? Våkn op, forkast ikke for evig tid!
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
Hvorfor skjuler du ditt åsyn, glemmer vår elendighet og vår trengsel?
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
For vår sjel er nedbøid i støvet, vårt legeme nedtrykt til jorden.
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
Reis dig til hjelp for oss, og forløs oss for din miskunnhets skyld!
