Salme 44

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

Ki te tino kaiwhakatangi, ma nga tama a Koraha. He Makiri. E te Atua, kua rongo o matou taringa, kua korerotia ki a matou e o matou matua, nga mahi i mahia e koe i o ratou ra, i nga ra o mua.

2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

Nau nga tauiwi i pana ki tou ringa, nau ratou i whakato: nau nga iwi i whiu, a whakamararatia ana ratou.

3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

Ehara hoki i te mea, na ta ratou hoari i whiwhi ai ratou ki te whenua, ehara to ratou takakau i te mea i ora ai ratou: engari na tou matau, na tou takakau hoki, na te marama ano o tou mata, he pai hoki nou ki a ratou.

4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

E te Atua, ko koe toku Kingi: whakahaua he whakaora mo Hakapa.

5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

Mau ka turaki ai matou i o matou hoariri; ma tou ingoa ka takahia ai e matou te hunga e whakatika ana ki a matou.

6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

E kore hoki ahau e whakawhirinaki ki taku kopere: e kore ano taku hoari e whakaora i ahau.

7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

Nau hoki matou i ora ai i o matou hoariri: nau ano i whakama ai te hunga i kino ki a matou.

8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

Ko te Atua ta matou e whakamanamana ai i te roa o te ra: ka whakamoemiti ano matou ki tou ingoa ake ake. (Hera)

9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

Otira kua panga nei matou e koe, kua meinga kia whakama: kahore hoki koe kia haere tahi me a matou taua.

10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

Kua meinga matou kia hoki whakamuri mai i te hoariri; kei te pahua ano i etahi ma ratou te hunga e kino ana ki a matou.

11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

Kua hoatu matou e koe, ano he hipi e kainga ana: kua marara ki roto ki nga tauiwi.

12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

E hokona ana e koe tau iwi, a hore he utu: kahore hoki koe e whiwhi rawa i te utu mo ratou.

13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

E meinga ana matou e koe hei tawainga ma o matou hoa kainga; hei whakahaweatanga, hei whakakatanga mai ma te hunga i tetahi taha, i tetahi taha o matou.

14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

E meinga ana matou e koe hei whakatauki ma nga tauiwi; hei rurutanga matenga ma nga iwi.

15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

Kei mua tonu i ahau toku whakama; kua taupokina ahau e te pawera o toku mata;

16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

I te reo o te kaitawai, o te kaikohukohu; i te hoariri, i te kairapu utu.

17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

Kua pa katoa tenei ki a matou; heoi kahore matou i wareware ki a koe, kihai ano i teka ki tau kawenata.

18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

Kahore to matou ngakau i tahuri whakamuri; kihai ano o matou hikoinga i peka ke i tau ara;

19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

I maru ai matou i a koe i te wahi o nga tarakona; a taupoki rawa ki te atarangi o te mate.

20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

Mehemea kua wareware matou ki te ingoa o to matou Atua, kua totoro ranei o matou ringa ki te atua ke;

21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

E kore ranei tenei e ata tirohia e te Atua? E matau ana hoki ia ki nga mea ngaro o te ngakau.

22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

Mou nei hoki matou i patua ai i te ra roa nei: kiia iho matou he hipi e patua ana.

23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

E ara, he aha koe ka moe ai, e te Ariki? Whakatika, kaua matou e panga tonutia.

24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

He aha koe ka huna ai i tou mata? ka wareware ai ki to matou mamae, ki to matou tukinotanga?

25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

Kua piko nei hoki to matou wairua ki raro ki te puehu; piri rawa to matou kopu ki te whenua.

26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!

E ara, hei awhina i a matou; kia mahara ki tou aroha, a hokona matou.