Salme 44
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
Koraha bērnu pamācība. Dziedātāju vadonim. Dievs, ar savām ausīm mēs to esam dzirdējuši, mūsu tēvi to mums ir teikuši: vienu darbu Tu esi darījis viņu laikā sendienās.
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
Ar savu roku pagānus Tu esi izdzinis, bet viņus Tu esi dēstījis; tautas Tu esi mocījis, bet viņus Tu esi izplatījis.
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
Jo tie to zemi caur savu zobenu nav iemantojuši, un viņu elkonis tiem nav palīdzējis, bet Tava labā roka un Tavs elkonis un Tava vaiga gaišums, jo Tev bija labs prāts pie tiem.
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
Tu tas esi, ak Dievs, mans ķēniņš; sūti Jēkabam pestīšanu.
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
Ar Tevi mēs gribam sadauzīt savus ienaidniekus, Tavā vārdā gribam samīt, kas mums ceļas pretim.
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
Jo es neceru uz savu stopu, un mans zobens man nevar palīdzēt.
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
Bet Tu mūs izglābi no mūsu pretiniekiem, un Tu mūsu ienaidniekus lieci kaunā.
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
Ar Dievu mēs lielāmies cauru dienu un pateicamies Tavam vārdam mūžīgi. (Sela)
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
Bet nu Tu mūs atstūmi un lieci mūs kaunā un neizej ar mūsu karaspēku.
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
Tu mūs dzeni atpakaļ priekš mūsu pretiniekiem, ka mūsu ienaidnieki mūs aplaupa.
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
Tu mūs nodevi kā avis par barību, un mūs izkaisi starp pagāniem.
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
Tu pārdevi Savus ļaudis pa velti, un nespriedi priekš viņiem nekādas maksas.
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
Tu mūs cēli par apsmieklu mūsu kaimiņiem, par nievāšanu un apmēdīšanu tiem, kas ir ap mums.
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
Tu mūs dari par sakāmu vārdu starp pagāniem, ka tautas par mums galvu krata.
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
Cauru dienu mans negods man ir klāt, un kauns apklāj manu vaigu
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
Mēdītāju un zaimotāju valodas pēc, ienaidnieku un atriebēju dēļ.
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
Viss tas mums uzgājis, taču mēs Tevi neesam aizmirsuši, nedz viltīgi darījuši pret Tavu derību.
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
Mūsu sirds nav atpakaļ griezusies, nedz mūsu soļi noklīduši no Taviem ceļiem,
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
Ka Tu mūs tā satriec zvēru vidū, un mūs apklāj ar nāves ēnu.
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
Ja mēs būtu aizmirsuši sava Dieva vārdu, un pacēluši savas rokas uz kādu svešu dievu,
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
Vai Dievs to nevarētu samanīt? Jo Viņš zina sirds noslēpumus.
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
Bet Tevis pēc mēs topam nāvēti visaugošu dienu, un topam turēti līdzi kaujamām avīm.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
Uzmosties, Kungs, kāpēc Tu guli? Mosties, neatstum mūžīgi.
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
Kāpēc Tu apslēpi Savu vaigu un aizmirsti mūsu bēdas un mokas?
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
Jo mūsu dvēsele ir nospiesta pīšļos, mūsu vēders līp pie zemes.
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
Celies mums par palīgu, un izglāb mūs Savas žēlastības dēļ.
