Salme 44
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
in finem filiis Core ad intellectum
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
Deus auribus nostris audivimus patres nostri adnuntiaverunt nobis opus quod operatus es in diebus eorum in diebus antiquis
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
manus tua gentes disperdit et plantasti eos adflixisti populos et expulisti eos
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
nec enim in gladio suo possederunt terram et brachium eorum non salvavit eos sed dextera tua et brachium tuum et inluminatio faciei tuae quoniam conplacuisti in eis
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
tu es ipse rex meus et Deus meus qui mandas salutes Iacob
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
in te inimicos nostros ventilabimus cornu et in nomine tuo spernemus insurgentes in nobis
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
non enim in arcu meo sperabo et gladius meus non salvabit me
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
salvasti enim nos de adfligentibus nos et odientes nos confudisti
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
in Deo laudabimur tota die et in nomine tuo confitebimur in saeculum diapsalma
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
nunc autem reppulisti et confudisti nos et non egredieris in virtutibus nostris
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
avertisti nos retrorsum post inimicos nostros et qui oderunt nos diripiebant sibi
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
dedisti nos tamquam oves escarum et in gentibus dispersisti nos
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
vendidisti populum tuum sine pretio et non fuit multitudo in commutationibus nostris
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
posuisti nos obprobrium vicinis nostris subsannationem et derisum his qui in circuitu nostro
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
posuisti nos in similitudinem gentibus commotionem capitis in populis
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
tota die verecundia mea contra me est et confusio faciei meae cooperuit me
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
a voce exprobrantis et obloquentis a facie inimici et persequentis
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
haec omnia venerunt super nos nec obliti sumus te et inique non egimus in testamento tuo
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
et non recessit retrorsum cor nostrum et declinasti semitas nostras a via tua
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
quoniam humiliasti nos in loco adflictionis et cooperuit nos umbra mortis
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
si obliti sumus nomen Dei nostri et si expandimus manus nostras ad deum alienum
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
nonne Deus requiret ista ipse enim novit abscondita cordis quoniam propter te mortificamur omni die aestimati sumus sicut oves occisionis
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
exsurge quare dormis Domine exsurge et ne repellas in finem
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
quare faciem tuam avertis oblivisceris inopiae nostrae et tribulationis nostrae
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
quoniam humiliata est in pulvere anima nostra conglutinatus est in terra venter noster
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
exsurge adiuva nos et redime nos propter nomen tuum
