Salme 44

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

Anumzamoka korapa'ma nazano tagehe'mokizmima huzmante'nana zana ko tasamizageta tagra tagesafinti antahi'none.

2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

Kagra hihamu ka'anu ama mopafima nemaniza vahetmina zamahe kasope netrenka, ana maka mopafina tagehemokizmia avimazavi hankreankna hanke'za mani'naze. Kagra ha' vahetia zamahe hana hanke'za ama mopa tagehe'moza eri'za knare hu'za mani'naze.

3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

Hagi tagehemo'za bainati kazintetira ha' vahera harahu zamagatere'za ama mopa e'ori'naze. Huge zamagra'a hankaverera hara hu zamagateore'naze. Hanki Kagri hankavenentake tamaga kazamo'ene kavugosafinti masamo zamaza hu'ne. Na'ankure Kagra kavesizmante'nane.

4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

Kagra nagri kini mani'nenka, nagri Anumzana mani'nane. Kagra hanke'za Israeli vahe'mo'za ha' vahe'zmia hara huzmagatere'naze.

5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

Kagri hankavefi ha' vahetia hara huta zamatufeta ometre emetre nehuta, Kagri kagireti ha'ma hurantenaku'ma hanaza vahera zamagofetura tagia reta zmare hapakopatigahune.

6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

Hagi atini'agura antahinomi'na, kazinknoni'amo'a nagu'vazigahie hu'na amuhara hunomue.

7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

Na'ankure Kagrake'za taza hanketa, ha' vahetia hara huzmagaterenone. E'ina hunka zamavaresrama hunerantaza vahera zamazeri zamagaze hu'nane.

8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

Hagi maka kna nanterantetima vuno kinagama omeseana Anumzamokagu akagia nereta, zagamera huta kagia erisga nehune.

9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

Hagi menina kamefi huraminka tatrankeno ha' vahe'mo'za tazeri tagaze nehaze. Ko'ma ha'ma hunaku'ma nevunkenkama nehanaza hunka tagri'enena hatera vunka ome taza nosane.

10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

Hagi tatranketa ha' vahetimofo koro nefronke'za, ha' vahetimo'za rohu eme tre'za keonke'zantia e'nerize.

11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

Hagi tatrankeno ha' vahe'mo'za sipisipi afu'ma ahe'za nenaku'ma hiankna hu'za nerahe'za tahe panani hazageta vahe mopafina hazagreta umani emani hu'none.

12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

Hagi marerifa vaheka'a osi'a zagore atrenka mago zagoa retrora osu'nane.

13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

Kagra tatranke'za tava'ontire'ma nemaniza vahe'mo'za kiza zokago kea hurante'naze. Hagi tagri mopa atupa ometre emetrema hu'neregama manigagi'naza vahe'mo'za kizazokago ke hunerante'za tazeri haviza nehaze.

14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

Tagrira kizazokago ke hunteza tazeri retro hanke'za, zamagena neru'za kizazokago hurante'za tazeri fenkami netraze.

15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

Maka kna hugeforenenantazage'na, tusi nagazegu nehu'na vano nehue.

16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

Hagi maka kema antahunana kizazokago kema hurantaza kege nentahita, ha' vahetimo'zama nonama hu'za ha'ma hurante'zama nehaza zanke negone.

17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

Kagrira tamefira hugamita huhagerafi huvempa keka'a ha'ontaginonanagi, ama ana zantamimo'a tagritera fore nehie.

18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

Tagra Kagrira tamefira hunegamita kana atreta havi kampina ovu'none.

19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

Hianagi tahenka tazeri haviza hutranketa afi kramofo kumapi nemanune. Ana nehunka frizamofo hanizanu refitenerantane.

20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

Hagi tagrama Anumzantimofo agima aheta mono'ma huontege, tazama rusuteta ru vahe' anumzamofontegama nunamuma hunesunkeno'a,

21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

tamage huno anazana Anumzamo'a keno antahino hu'ne, na'ankure Anumzamo'a Agra tagu'afima oku'ma me'nea zana keno antahino hu'ne.

22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

Hianagi Kagri vahe'ma mani'nona kazigati maka kna tagrira tahe nefrize. Sipisipi afu'ma ahenaku'ma reharino'ma viaza hu'za rehari'za tavre'za nevaze

23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

Hagi Ra Anumzamoka otinka taza huo! Nahigenka kavura nevasane? Kagera kanirante vava osunka otinka tazahuo.

24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

Nahigenka ke'amnea nehane? Tatama tami'za tazeri havizama nehazageta knafima mani'nonana nahigenka Anumzamoka ontage vahe knara nehane?

25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

Tagu'amo'a tamino mopafi runtrako higeno, tavufgamo'a avugosaregati mopafi runtrako huno mase.

26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!

Anumzantimoka otinka taza huo! Vagaore kavesizanku hunka nona hunka mizasenka tavro.