Salme 44
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
伶長にうたはしめたるコラの子のをしへの歌 ああ神よむかしわれらの列組の日になんぢがなしたまひし事迹をわれら耳にきけり 列組われらに語れり
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
なんぢ手をもてもろもろの國人をおひしりぞけ われらの列組をうゑ並もろもろの民をなやましてわれらの列組をはびこらせたまひき
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
かれらはおのが劍によりて國をえしにあらず おのが臂によりて勝をえしにあらず 只なんぢの右の手なんぢの臂なんぢの面のひかりによれり 汝かれらを恵みたまひたればなり
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
神よなんぢはわが王なり ねがはくはヤコブのために救をほどこしたまへ
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
われらは汝によりて敵をたふし また我儕にさからひて起りたつものをなんぢの名によりて踐壓ふべし
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
そはわれわが弓によりたのまず わが劍もまた我をすくふことあたはざれぱなり
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
なんぢわれらを敵よりすくひ またわれらを惡むものを辱かしめたまへり
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
われらはひねもす神によりてほこり われらは永遠になんぢの名に感謝せん (セラ)
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
しかるに今はわれらをすてて恥をおはせたまへり われらの軍人とともに出ゆきたまはず
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
われらを敵のまへより退かしめたまへり われらを惡むものその任意にわれらを掠めうばへり
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
なんぢわれらを食にそなへらるる羊のごとくにあたへ斯てわれらをもろもろの國人のなかにちらし
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
得るところなくしてなんぢの民をうり その價によりてなんぢの富をましたまはざりき
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
汝われらを隣人にそしらしめ われらを環るものにあなどらしめ 嘲けらしめたまへり
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
又もろもろの國のなかにわれらを談柄となし もろもろの民のなかにわれらを頭ふらるる者となしたまへり
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
わが凌辱ひねもす我がまへにあり わがかほの恥われをおほへり
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
こは我をそしり我をののしるものの聲により我にあだし我にうらみを報るものの故によるなり
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
これらのこと皆われらに臨みきつれどわれらなほ汝をわすれず なんぢの契約をいつはりまもらざりき
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
われらの心しりぞかずわれらの歩履なんぢの道をはなれず
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
然どなんぢは野犬のすみかにてわれらをきずつけ死蔭をもてわれらをおほひ給へり
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
われらもしおのれの神の名をわすれ或はわれらの手を異神にのべしことあらんには
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
神はこれを糺したまはざらんや 神はこころの隠れたることをも知たまふ
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
われらは終日なんぢのために死にわたされ屠られんとする羊の如くせられたり
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
主よさめたまへ何なればねぶりたまふや起たまへ われらをとこしへに棄たまふなかれ
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
いかなれば聖顔をかくしてわれらがうくる苦難と虐待とをわすれたまふや
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
われらのたましひはかがみて塵にふし われらの腹は土につきたり
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
ねがはくは起てわれらをたすけたまへ なんぢの仁慈のゆゑをもてわれらを贖ひたまへ
