Salme 44
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
Mazmur kaum Korah. Nyanyian pengajaran. Untuk pemimpin kor. Ya Allah, kami telah mendengar sendiri kisah yang diceritakan leluhur kami tentang karya hebat yang Kaulakukan di zaman dahulu.
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
Engkau sendiri mengusir bangsa-bangsa supaya umat-Mu menetap di negeri mereka. Bangsa-bangsa lain Engkau celakakan, tetapi umat-Mu Kaubiarkan berkembang.
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
Tanah itu tidak mereka rebut dengan pedang; tidak dengan kekuatan sendiri mereka menang, tetapi dengan kuasa dan cahaya kehadiran-Mu, sebab Engkau berkenan kepada umat-Mu.
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
Engkaulah Rajaku dan Allahku, yang memberi kemenangan kepada umat-Mu.
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
Dengan kuasa-Mu kami mengalahkan musuh kami, dan menaklukkan orang-orang yang menyerang kami.
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
Sebab aku tidak mengandalkan panahku, pedangku pun tak akan menyelamatkan aku.
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
Tapi Engkaulah yang menyelamatkan kami dari lawan, dan mengalahkan orang-orang yang membenci kami.
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
Maka kami akan selalu memegahkan Engkau, dan terus-menerus bersyukur kepada-Mu.
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
Tapi sekarang Engkau meninggalkan kami dan membiarkan kami dikalahkan. Engkau tidak lagi maju bersama barisan kami.
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
Kaubiarkan kami melarikan diri dari musuh kami, dan mereka merampas harta kami.
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
Kaubiarkan kami dibantai seperti domba, dan Kauceraiberaikan kami di antara bangsa-bangsa.
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
Kaujual umat-Mu dengan harga tak seberapa, dan tidak mendapat keuntungan apa-apa.
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
Kaujadikan kami ejekan tetangga-tetangga mereka mengolok-olok dan menertawakan kami.
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
Kaujadikan kami bahan sindiran bangsa-bangsa; mereka menggelengkan kepala sambil menghina kami.
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
Sepanjang hari aku dicela, menanggung malu dan kehilangan muka,
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
karena mendengar ejekan dan penghinaan dari mulut musuh dan pendendam.
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
Semua itu telah menimpa kami walaupun kami tidak melupakan Engkau atau mengkhianati perjanjian-Mu dengan kami.
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
Hati kami tidak mengingkari Engkau; perintah-Mu tidak kami kesampingkan.
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
Tetapi Kautinggalkan kami dalam kegelapan; kami tak berdaya di antara binatang buas.
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
Andaikata kami tidak lagi menyembah Allah, melainkan berdoa kepada ilah lain,
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
Allah pasti akan mengetahuinya, sebab Ia menyelami rahasia hati kami.
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
Demi Engkau kami terus terancam maut, dan diperlakukan seperti domba sembelihan.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
Bangunlah, ya TUHAN! Mengapa Engkau tidur? Bangkitlah! Jangan menolak kami untuk selamanya.
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
Mengapa Engkau bersembunyi, dan melupakan sengsara serta kesusahan kami?
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
Kami jatuh hancur di tanah, terbaring dalam debu karena kalah.
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
Bangkitlah dan datanglah menolong kami, selamatkanlah kami karena kasih-Mu.
