Salme 44
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
Nangngegmi babaen kadagiti lapayagmi, O Dios, imbaga dagiti ammami kadakami dagiti trabaho nga inaramidmo kadagidi aldawda, idi un-unana nga aldaw.
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
Pinapanawmo dagiti nasion babaen kadagiti imam ngem inmulam dagiti tattaomi, pinarigatmo dagiti tattao, ngem inwarasmo dagiti tattaomi iti daga.
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
Ta saanda a naala ti daga a kas sanikuada babaen iti bukodda a kampilan, wenno insalakan man ida ti bukodda a takkiag; ngem ti makannawan nga imam, ti takkiagmo, ken ti raniag ti rupam, gapu ta immanamongka kadakuada.
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
O Dios, Sika ti Arik; iyegmo ti balligi kenni Jacob.
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
Babaen kenka ipababami dagiti kabusormi; babaen iti naganmo, ibaddekminto ida, dagiti tumakder a bumusor kadakami.
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
Ta saanakto nga agtalek iti panak, wenno isalakannak man ti kampilanko.
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
Ngem insalakannakami manipud kadagiti kabusormi, ken imbabainmo dagiti manggurgura kadakami.
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
Iti Dios nagpannakkelkami nga agmalmalem, ken agyamankami iti naganmo iti agnanayon. (Selah)
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
Ngem ita, imbelleng ken imbabainnakami, ken saankan a kumuykuyog kadagiti mannakigubatmi.
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
Inaramidmo nga agsanudkami manipud iti kabusor; ken samsamandakami dagiti manggurgura kadakami.
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
Pinagbalinnakami a kasla karnero a naisagana a taraon, ket inwarasnakami kadagiti nasion.
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
Ilakom dagiti tattaom para iti awan; saanmo a nanayonan ti kinabaknangmo babaen ti panangaramid iti dayta.
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
Pinagbalinnakami a tubngar kadagiti kaarrubami, angawen ken laisendakami dagiti adda iti aglawlawmi.
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
Inaramidnakami a pagkakatawaan dagiti nasion, a pagwingiwingan ti ulo dagiti tattao.
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
Agmalmalem nga adda iti sangoanak ti pannakaibabainko, inabbongannak ti bain iti rupak
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
gapu iti timekna a mangtubtubngar ken manglalais, gapu iti gumurgura ken ti kabusor.
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
Immay amin daytoy kadakami; nupay kasta, saandaka a nalipatan wenno sinalungasing ti tulagmo.
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
Saan a timmallikod ti pusomi; saan nga immadayo iti dalanmo dagiti addangmi.
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
Ngem nakaro ti panangburakmo kadakami iti ayan dagiti narungsot nga ayup ken inabbongannakami iti anniniwan ti patay.
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
No nalipatanmi ti nagan ti Diosmi wenno ingatomi dagiti imami iti sabali a dios,
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
saanto kadi a sukimaten ti Dios daytoy? Ta ammona dagiti palimed ti puso.
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
Kinapudnona, agmalmalem a mapappapataykami gapu iti naganmo; Naibilangkami a kasla karnero a maparti.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
Agriingka, apay a matmaturogka, O Apo? Bumangonka, saannakami nga ilaksid iti agnanayon.
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
Apay nga ilingedmo ti rupam ket lipatem ti pannakaparparigat ken pannakaidadanesmi?
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
Ta narunawkami iti katapukan; naiyasideg ti bagimi iti daga.
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
Bumangonka ta tulongannakami ket subbotennakami maigapu iti kinapudnom iti tulagmo.
