Salme 44

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

Pou direktè koral la; Yon Sòm refleksyon pa fis a Koré yo O Bondye, nou te tande avèk zòrèy nou. Zansèt nou yo te pale nou travay ke Ou te fè nan jou pa yo, nan jou ansyen yo.

2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

Ou menm, avèk pwòp men Ou, Ou te chase mete nasyon yo deyò, men Ou te plante yo. Ou te foule yo anba. Ou te aflije yo, Ou te gaye yo toupatou.

3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

Konsa, se pa ak pwòp nepe pa yo ke yo te posede peyi a, ni se pa pwòp bra yo ki te sove yo, men se men dwat Ou avèk bra Ou, ak limyè prezans Ou an, akoz Ou te bay yo favè.

4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

Se Ou menm ki Wa m, O Bondye. Òdone viktwa pou Jacob.

5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

Ak pouvwa Ou menm, nou va pouse fè advèsè nou fè bak; Nan non Ou, nou va pile fè desann (sila) ki leve kont nou yo.

6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

Paske mwen p ap mete konfyans nan banza mwen, ni se pa nepe m k ap sove mwen.

7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

Men Ou te sove nou kont advèsè nou yo, Epi Ou te fè tout (sila) ki rayi nou yo wont.

8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

Nan Bondye, nou te louwe tout lajounen. Nou va bay remèsiman a non Ou jis pou tout tan.

9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

Alò, koulye a, Ou rejte nou, e mennen nou nan gwo wont. Ou pa sòti ankò avèk lame nou yo.

10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

Ou fè nou vire fè bak devan advèsè a, epi (sila) ki rayi nou yo fè piyaj pou kont yo.

11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

Ou te fè nou kon mouton, tankou mouton ki te livre pou manje, epi te gaye nou pami nasyon yo.

12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

Ou vann pèp Ou bon mache e Ou pa fè pwofi nan vant lan.

13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

Ou fè nou repwòche devan vwazen nou yo, yon objè ki moke e giyonnen pa (sila) ki antoure nou yo.

14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

Ou fè nou tounen yon vye mò pami nasyon yo, Yon rizib ki fè moun ri pami pèp yo.

15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

Tout lajounen dezonè sa a rete la devan m, epi imilyasyon mwen kraze m nèt.

16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

Akoz vwa a (sila) ki fè m repwòch e ki meprize mwen, akoz prezans lènmi an avèk vanjè a.

17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

Tout sa gen tan rive sou nou, men nou pa te bliye Ou, ni nou pa t aji nan manti selon akò Ou a.

18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

Kè nou pa t vire fè bak, ni pa nou yo pa t varye soti nan chemen Ou.

19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

Malgre, Ou te kraze nou nan landwa chen mawon yo, e te kouvri nou avèk lonbraj lanmò a.

20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

Si nou te bliye non a Bondye nou an, oswa lonje men nou vè yon lòt dye etranje,

21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

èske Bondye pa ta dekouvri sa a? Paske Li konnen tout sekrè a kè yo.

22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

Men pou lakoz a Ou menm, nou vin touye tout lajounen. Nou konsidere tankou mouton k ap rive labatwa.

23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

Leve Ou menm! Poukisa Ou ap dòmi, O SENYÈ? Leve nan dòmi! Pa rejte nou nèt.

24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

Poukisa Ou kache figi Ou e bliye ke n ap soufri e oprime?

25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

Paske nanm nou te neye jis rive nan pousyè. Kò nou kole jis rive atè.

26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!

Leve monte! Bay nou sekou! Rachte nou pou koz lanmou dous Ou a.