Salme 44
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
Au maître chantre. Hymne des fils de Coré. O Dieu, nous avons ouï de nos oreilles, nos pères nous ont raconté les exploits que tu fis en leurs jours, aux jours d'autrefois.
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
De ta main tu chassas les nations, pour les établir; tu détruisis les peuples, pour les multiplier.
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
Car ce ne fut pas par leur épée qu'ils conquirent le pays, ni leur bras qui les rendit vainqueurs, mais ta droite et ton bras, et la lumière de ta face; car tu leur fus propice.
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
O Dieu! tu es mon Roi! Ordonne la délivrance de Jacob!
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
Avec toi nous battons nos ennemis, par ton nom nous terrassons nos adversaires
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
Car dans mon arc je ne me confie point, ce n'est pas mon épée qui me délivre;
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
mais c'est toi qui nous délivres de nos ennemis, et qui confonds ceux qui nous haïssent.
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
De Dieu nous faisons gloire en tout temps, et nous louons éternellement ton nom. (Pause)
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
Cependant tu nous rejetas et nous couvris d'opprobre, et tu ne marchas plus avec nos armées;
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
tu nous fis reculer devant nos ennemis, et ceux qui nous haïssent, emportèrent des dépouilles;
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
tu nous livras comme la brebis que l'on mange, et parmi les nations tu nous disséminas;
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
tu vendis ton peuple à vil prix, et pour toi il n'eut pas une grande valeur;
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
tu nous exposas aux affronts de nos voisins, aux railleries et aux insultes de nos alentours;
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
tu nous fis passer en proverbe chez les nations, exciter des hochements de tête parmi les peuples.
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
Toujours ma honte est devant mes yeux, et la confusion de ma face me couvre,
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
à la voix de celui qui m'insulte et m'outrage, à l'aspect de l'ennemi et de l'homme hostile.
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
Tout cela nous est arrivé, et pourtant nous ne t'avions pas oublié, nous n'avions pas violé ton alliance,
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
notre cœur ne s'était point retiré de toi, et nos pas n'avaient pas dévié de tes voies,
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
pour que tu nous écrases dans le pays des chacals, et que tu nous enveloppes d'une ombre de mort.
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
Si nous avions oublié le nom de notre Dieu, et tendu nos mains vers un dieu étranger, est-ce que Dieu ne le pénétrerait pas,
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
lui qui connaît les secrets de nos cœurs?
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
Mais non, pour toi nous sommes tués tous les jours, et regardés comme des brebis à égorger.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
Veille! pourquoi dors-tu, Seigneur? Réveille-toi! ne nous rejette pas à jamais!
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
Pourquoi cacher ta face, oublier notre misère et notre oppression?
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
Car jusqu'à la poussière notre âme est abattue, et notre corps à la terre est attaché.
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
Lève-toi! à notre secours! et sauve-nous pour l'amour de ta grâce.
