< Salme 44 >
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
Au chef des chantres. Des fils de Koré. Cantique. O Dieu! Nous avons entendu de nos oreilles, Nos pères nous ont raconté Les œuvres que tu as accomplies de leur temps, Aux jours d’autrefois.
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
De ta main tu as chassé des nations pour les établir, Tu as frappé des peuples pour les étendre.
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
Car ce n’est point par leur épée qu’ils se sont emparés du pays, Ce n’est point leur bras qui les a sauvés; Mais c’est ta droite, c’est ton bras, c’est la lumière de ta face, Parce que tu les aimais.
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
O Dieu! Tu es mon roi: Ordonne la délivrance de Jacob!
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
Avec toi nous renversons nos ennemis, Avec ton nom nous écrasons nos adversaires.
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
Car ce n’est pas en mon arc que je me confie, Ce n’est pas mon épée qui me sauvera;
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
Mais c’est toi qui nous délivres de nos ennemis, Et qui confonds ceux qui nous haïssent.
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
Nous nous glorifions en Dieu chaque jour, Et nous célébrerons à jamais ton nom. (Pause)
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
Cependant tu nous repousses, tu nous couvres de honte, Tu ne sors plus avec nos armées;
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
Tu nous fais reculer devant l’ennemi, Et ceux qui nous haïssent enlèvent nos dépouilles.
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
Tu nous livres comme des brebis à dévorer, Tu nous disperses parmi les nations.
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
Tu vends ton peuple pour rien, Tu ne l’estimes pas à une grande valeur.
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
Tu fais de nous un objet d’opprobre pour nos voisins, De moquerie et de risée pour ceux qui nous entourent;
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
Tu fais de nous un objet de sarcasme parmi les nations, Et de hochements de tête parmi les peuples.
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
Ma honte est toujours devant moi, Et la confusion couvre mon visage,
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
A la voix de celui qui m’insulte et m’outrage, A la vue de l’ennemi et du vindicatif.
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
Tout cela nous arrive, sans que nous t’ayons oublié, Sans que nous ayons violé ton alliance:
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
Notre cœur ne s’est point détourné, Nos pas ne se sont point éloignés de ton sentier,
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
Pour que tu nous écrases dans la demeure des chacals, Et que tu nous couvres de l’ombre de la mort.
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
Si nous avions oublié le nom de notre Dieu, Et étendu nos mains vers un dieu étranger,
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
Dieu ne le saurait-il pas, Lui qui connaît les secrets du cœur?
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
Mais c’est à cause de toi qu’on nous égorge tous les jours, Qu’on nous regarde comme des brebis destinées à la boucherie.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
Réveille-toi! Pourquoi dors-tu, Seigneur? Réveille-toi! Ne nous repousse pas à jamais!
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
Pourquoi caches-tu ta face? Pourquoi oublies-tu notre misère et notre oppression?
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
Car notre âme est abattue dans la poussière, Notre corps est attaché à la terre.
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
Lève-toi, pour nous secourir! Délivre-nous à cause de ta bonté!