Salme 44

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

Au chef des chantres. Par les fils de Coré. Maskîl. O Dieu! De nos oreilles nous l’avons entendue, nos pères nous l’ont racontée, l’œuvre que tu as accomplie de leurs jours, aux temps antiques.

2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

Toi, de ta main, tu as dépossédé des nations, et tu les as implantés, eux; tu as ruiné des peuplades, et eux, tu les as multipliés.

3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

Certes, ce n’est pas leur épée qui les a faits maîtres du pays, ni leur bras qui leur a donné la victoire: c’est ta droite, ton bras, la lumière de ta face; car tu les avais pris en affection.

4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

C’Est toi qui es mon roi, ô Dieu! Décrète les triomphes de Jacob.

5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

Grâce à toi nous enfonçons nos ennemis, avec l’aide de ton nom, nous écrasons nos agresseurs.

6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

Car je ne mets pas ma confiance en mon arc; ce n’est pas mon épée qui m’assure la victoire;

7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

mais c’est toi qui nous fait triompher de nos ennemis, qui couvres de confusion ceux qui nous haïssent.

8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

En Dieu nous nous glorifions sans cesse, et à jamais nous célébrons ton nom. (Sélah)

9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

Pourtant tu nous as rejetés et humiliés, et tu n’accompagnes plus nos armées.

10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

Tu nous fais reculer devant l’ennemi: ceux qui nous haïssent pillent à leur aise.

11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

Tu nous livres comme des troupeaux dont on se nourrit, et nous éparpilles parmi les nations.

12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

Tu vends ton peuple à vil prix; tu n’estimes pas bien haut sa valeur.

13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

Tu fais de nous un objet d’opprobre pour nos voisins, la risée et la moquerie de notre entourage.

14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

Tu nous rends la fable des nations; nous excitons des hochements de tête parmi les peuples.

15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

Tout le temps, mon déshonneur est là, sous mes yeux, et mon visage se couvre de honte

16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

à la voix de l’insulteur et du détracteur, à la vue de l’ennemi, avide de vengeance.

17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

Tout cela nous est advenu, sans que nous t’ayons oublié, sans que nous ayons trahi ton alliance.

18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

Notre cœur n’a pas rétrogradé, ni nos pas n’ont dévié de ton chemin,

19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

pour que tu dusses nous reléguer dans la région des monstres et nous recouvrir des ombres de la mort.

20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

Si nous avions oublié le nom de notre Dieu, étendu les mains vers un dieu étranger,

21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

est-ce que Dieu ne l’aurait pas constaté, puisqu’il connaît les secrets du cœur?

22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

Mais pour toi nous subissons chaque jour la mort; on nous considère comme des brebis destinées à la boucherie.

23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

Réveille-toi donc! Pourquoi demeures-tu endormi, Seigneur? Sors de ton sommeil, ne nous délaisse pas à jamais.

24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

Pourquoi dérobes-tu ta face, oublies-tu notre misère et notre oppression?

25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

Car notre âme est abaissée jusque dans la poussière, notre corps est couché de son long sur le sol.

26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!

Lève-toi pour nous venir en aide, délivre-nous par un effet de ta bonté!