Salme 44

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;

3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.

16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn

17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —

23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!

25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?

26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!

Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!