< Salme 44 >
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
可拉後裔的訓誨詩,交與伶長。 上帝啊,你在古時, 我們列祖的日子所行的事, 我們親耳聽見了; 我們的列祖也給我們述說過。
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
你曾用手趕出外邦人, 卻栽培了我們列祖; 你苦待列邦, 卻叫我們列祖發達。
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
因為他們不是靠自己的刀劍得地土, 也不是靠自己的膀臂得勝, 乃是靠你的右手、你的膀臂, 和你臉上的亮光, 因為你喜悅他們。
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
上帝啊,你是我的王; 求你出令使雅各得勝。
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
我們靠你要推倒我們的敵人, 靠你的名要踐踏那起來攻擊我們的人。
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
因為,我必不靠我的弓; 我的刀也不能使我得勝。
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
惟你救了我們脫離敵人, 使恨我們的人羞愧。
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
我們終日因上帝誇耀, 還要永遠稱謝你的名。 (細拉)
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
但如今你丟棄了我們,使我們受辱, 不和我們的軍兵同去。
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
你使我們向敵人轉身退後; 那恨我們的人任意搶奪。
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
你使我們當作快要被吃的羊, 把我們分散在列邦中。
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
你賣了你的子民也不賺利, 所得的價值並不加添你的資財。
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
你使我們受鄰國的羞辱, 被四圍的人嗤笑譏刺。
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
你使我們在列邦中作了笑談, 使眾民向我們搖頭。
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
我的凌辱終日在我面前, 我臉上的羞愧將我遮蔽,
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
都因那辱罵毀謗人的聲音, 又因仇敵和報仇人的緣故。
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
這都臨到我們身上, 我們卻沒有忘記你, 也沒有違背你的約。
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
我們的心沒有退後; 我們的腳也沒有偏離你的路。
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
你在野狗之處壓傷我們, 用死蔭遮蔽我們。
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
倘若我們忘了上帝的名, 或向別神舉手,
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
上帝豈不鑒察這事嗎? 因為他曉得人心裏的隱秘。
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
我們為你的緣故終日被殺; 人看我們如將宰的羊。
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
主啊,求你睡醒,為何儘睡呢? 求你興起,不要永遠丟棄我們!
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
你為何掩面, 不顧我們所遭的苦難和所受的欺壓?
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
我們的性命伏於塵土; 我們的肚腹緊貼地面。
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
求你起來幫助我們! 憑你的慈愛救贖我們!