Salme 44
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
O Elohim Pathen, phat sottah masanga kapu kapateo khanglai a nanatoh nathil bolho eina seipeh u chu keiho tah in kanakol un kanajaove:
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
Nangin nangma helou namtin vaipi ho naban thahat in nana deljam in agam leiset uchu kapu kapateo nanapen ahi. Nangin agalmiteo nana suhlhuh peh in kapu kapateo chu nana chamlhat sah in ahi.
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
Amahon achemjam uva gal anajouva gam analah u ahipoi; aban thahat uva jong gal anajou ahipoi. Amavang nangma ban thahat leh namaivah chun gal nana jopeh ahibouve ajeh chu nangin amaho chu nana ngailun ahi.
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
Nangma kalengpa le Elohim ka Pathen nahin nangin Israel te dingin gal nana jo peh tai.
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
Nangma thahatna jal a bou kagal miteo kanungno jouvu ahin naming a bou keihon eidouhou kachotphao ahibouve.
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
Keiman kathalpi kasongpoi, kachemjamin eihuhdoh dingjong kakinempoi.
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
Nangma bouvin kagalmi teo chunga galjona neipeh u ahibouve, hitihin nangin eihotbol teo chu jumna napejin ahi.
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
O Elohim Pathen naloupina ho hi tantih neilou va ka samphon jing diu, chule a kumkho a ka thangvah jing diu ahi.
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
Ahinla tunvang nangin jumthetna neipaidoh u ahitai. Nangin ka sepia hou jengjong neilamkai peh tapouve.
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
Nangin kagalmi teu va kon in neinung jamsah un chuleh eidou houchu kagamsung u nalosah tai.
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
Nangin kelngoiho bangin eikisat chen chen sah gamtaovin chitin vaipi lah a neithe thang gamtaove.
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
Nangin nasahlut namitehi manbai tah in najohdoh in man neilouhel toh nabah sahtai.
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
Nangin kaheng kakomhou noise neichansah taovin kavelluva mite taitom le houset dingbep in neikoitaove.
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
Nangin amaho totthang hoina bepseo neihisah taovin isahlou tah in alu eihih khum taovin ahi.
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
Ki taitom jingna a konhin kakile doh jouta pouvin kamai uva jumleh jachat mel kapu den taove.
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
Kajah uhi eitaitomteo housetna thucheng ngen ahin, kamit uva kamu houhi ahileh kachunguva phula nom dougal mite ngen ahiuve.
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
Hichenghi kathoh jeng vangun keihon nangma kasumil deh pouvin ahi. Kitepna thuchengho jong kasukeh deh pouve.
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
Kalung thim un nangma kanuse deh pouvin nalampia konin jong kajam mangdeh pouve.
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
Hinlah nangin sial chenna neldi gam anei suchipden taove, nangin thina le muthim neikhu khum taove.
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
I jemtia keihon Elohim ka Pathen u min kasuh mil uva ahilouleh gamdang semthu pathen houna a kakhut u kalhandoh khah uva ahileh,
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
Elohim Pathen in ahet teiding ahi ajeh chu Aman mihem lungthim a thuguh jouse ahet ahi.
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
Ahin, nangma jal in niseh in eiki thatnun; kelngoi bangin eiki that taove.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
O Yahweh Pakai hung thoudoh in ibol a na imut ham? Hung thoudoh in! neipaidoh pai pai hihbeh un.
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
Ipidinga namai naheimang ham? Kathohgim naoleh eibolset naohi nanahsah lou hitam?
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
Keiho leivui lah a kalhumat gam taove, bonlhoh lah a akhupbon kakijam taove.
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
Hung kipatdoh inlang! Neikithopiuvin! Nami ngailutna longlou chun neihung lhatdoh taovin.
