Salme 44
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
Aka mawt ham Korah ca rhoek kah Hlohlai Pathen aw, hlamat kum kah amamih tue ah na saii khoboe te, a pa rhoek loh kaimih ham a tae uh tih, kaimih hna neh ka yaak uh coeng.
2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
Na kut neh namtom na haek tih a pa rhoek te na thoh. Namtu te talh sak ham a pa rhoek na hlun.
3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
A cunghang loh khohmuen pang sak uh pawt tih a bantha loh amih a khang moenih. Tedae amih te na moeithen dongah na bantang kut kah na bantha, na maelhmai kah khosae nen ni na khang.
4 Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
Ka manghai Pathen nang loh Jakob kah khangnah ham uen lah.
5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
Nang rhang neh ka rhal rhoek te ka thoeh uh. Kaimih taengkah aka tlai rhoek na ming neh ka suntlae uh.
6 Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
Ka liva dongah ka pangtung pawt tih ka cunghang loh kai n'khang moenih.
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
Tedae ka rhal kut lamkah kaimih nan khang tih kaimih kah ka lunguet rhoek te na yah sak.
8 Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
Hnin takuem Pathen rhang neh ka thangthen uh tih na ming te kumhal duela ka uem uh ni. (Selah)
9 Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
Tedae nan hlahpham tih kaimih kah hmaithae na saii dae ka caempuei taengla na pawk tloe moenih.
10 Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
Rhal taeng lamkah kaimih he hnuk la let nan khuen vaengah ka lunguet rhoek loh amamih vik te tukvat uh thae.
11 Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
Boiv a bangla kaimih he maeh la nan mop tih namtom taengah kaimih he nan thaek nan yak.
12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
A rhoeh pawt dongah na pilnam na yoih dae amih phu nen khaw na rhoeng hae pawh.
13 Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
Imben rhoek ham kokhahnah, tamdaengnah neh kaepvai kah soehsalnah la kaimih nan khueh.
14 Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
Namtom rhoek taengah thuidoeknah neh namtu pawt kah lu thuknah ham ni kaimih he nan khueh.
15 Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
Kamah kah mingthae loh hnin takuem kamah hmuh ah om tih,
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
aka veet kah ol neh thunkha nah phu aka lo kah mikhmuh ah a hliphen dongah ka maelhmai he yahpohnah loh a thing khoep.
17 for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
He boeih loh kaimih taengah ha pai dae nang kan hnilh uh pawt tih na paipi dongah rhi ka lat uh moenih.
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
Ka lungbuei he a hnuk la balkhong pawh. Kaimih khokan long khaw na caehlong te phaelh pawh.
19 Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
Tedae pongui kho ah kaimih nan phen tih dueknah hlipkhup neh nan khuk thil.
20 saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
Ka Pathen ming ka hnilh uh tih rhalawt pathen taengah kut ka phuel uh atah,
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
Lungbuei kah a huephael aka ming Pathen loh hekah he khe mahpawt a?
22 skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
Nang ham dongah maeh aka ngawn kah boiva la poek uh tih hnin takuem ah kaimih n'ngawn uh.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
Haenghang laeh ba dongah lae na ih. Ka Boeipa, thoo laeh a yoeyah la nan hlahpham tarha mahpawh.
24 Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
Ba dongah lae na hmai na thuh tih kaimih pum kah phacipphabaem neh hnaemtaeknah na hnilh?
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
Kaimih hinglu loh laipi dongla ngam tih kaimih bung loh diklai la khoem uh coeng.
26 Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
Kaimih kah bomkung aw thoo lamtah na sitlohnah dongah kaimih n'lat dae.
