Salme 42

1 Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn.

Kuom jatend wer. Maskil mar yawuot Kora. Mana kaka mwanda gamo yweyo kamanyo kuonde ma pi nitie, e kaka chunya dwari, yaye Nyasaye.

2 Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!

Chunya riyo oloyo mar dwaro Nyasaye. En riyo mar dwaro Nyasaye mangima. Abiro dhi romo kod Nyasaye karangʼo?

3 Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg dog komme og ses for Guds Ansigt?

Aseywak mi pi wangʼa osechalo chiemba odiechiengʼ gotieno, ka ji to wachona odiechiengʼ duto niya, “Koro ere Nyasachino?”

4 Min Graad er bleven mit Brød Dag og Nat, da man siger til mig den ganske Dag: Hvor er din Gud?

Aparo gigi duto ka chunya opongʼ giywak: aparo kaka ne adhi gi oganda maduongʼ ka atelo ni ji madhi e od Nyasaye, Ka akok gimor kendo agoyo erokamano E dier oganda maduongʼ matimo nyasi gi mor.

5 Det vil jeg komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.

Angʼo momiyo ikuyo, yaye chunya? Angʼo momiyo inyosori yaye chunya? Ket genoni kuom Nyasaye, nikech pod abiro pake, kaka Jawarna kendo Nyasacha.

6 Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl, og bruser i mit Indre? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham for Frelsen for hans Ansigt.

Chunya lit; omiyo abiro pari, ka an e piny mar Jordan, gi kuonde motingʼore mar Hermon kod e got Mizar.

7 Min Gud! min Sjæl nedbøjer sig i mit Inderste; derfor kommer jeg dig i Hu fra Jordans Land og Hermon, fra det lille Bjerg.

Kut luongore gi kut ei abururu mar pi; apaka magi duto gi ahiti mager oseywera motera.

8 Afgrund raaber til Afgrund efter Lyden af dine Sluser, alle dine Brændinger og dine Bølger ere gaaede over mig.

Jehova Nyasaye chiko herane godiechiengʼ, to gotieno to wende ni e chunya; ma e lamo ma alamogo Nyasach ngimana.

9 Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, en Bøn til mit Livs Gud.

Awacho ni Nyasaye ma lwandana niya, “Angʼo momiyo wiyi osewil koda? Angʼo momiyo asiko gi kuyo ka jawasigu sanda?”

10 Jeg vil sige til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig? hvorfor maa jeg gaa i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger mig?

Chokena tho omako kendo rama malit seche ma joma kedo koda yanya kochaya, ka giwachona odiechiengʼ duto niya, “Koro ere Nyasachino?”

11 Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud? Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud.

Angʼo momiyo ikuyo, yaye chunya? Angʼo momiyo inyosori, yaye chunya? Ket genoni kuom Nyasaye, nikech pod abiro pake, en e Jawarna kendo Nyasacha.