Salme 41

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Načelniku godbe, psalm Davidov. Blagor mu, kdor se spominja siromaka, govoreč: O času nadloge bode ga otél Gospod.

2 Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.

Gospod ga bode rešil, ohranil življenju; srečen bode na zemlji, in ne izdajaj ga želji sovražnikov njegovih.

3 Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.

Gospod naj ga podpira na postelji slabosti: vse ležišče njegovo vsled bolezni njegove preméni,

4 Herren skal opholde ham paa Sygesengen; du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.

Ko govorim: Gospod, milost mi stóri, ozdravi dušo mojo, ker tebi sem grešil.

5 Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.

Sovražniki moji so slabo govorili o meni: Kdaj bode umrl in bode izginilo ime njegovo?

6 Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?

Ko je tedaj prihajal obiskat me kdó, govorilo je laž srce njegovo; zbiralo si je krivico: šel je ven in právil.

7 Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.

Vkup so šepetali zoper mene vsi sovražniki moji; zoper mene so izmišljali, kar bi mi bilo v zlo, govoreč:

8 Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.

Stvar silno malopridna tiči v njem globoko, in ker leži, več ne vstane.

9 De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.

Tudi mož, ki je živel v miru z menoj, v katerega sem zaupal, kateri je jedel mojo jed, vzdignil je peto proti meni.

10 Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

Ti pa, Gospod, storí mi milost, in zbúdi me, da jim povrnem.

11 Men du, Herre! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.

12 Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over mig.

13 Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! Amen, ja, Amen.