Salme 41

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Til songmeisteren; ein salme av David. Sæl er den som ser til ein vesallmann; på den vonde dag skal Herren frelsa honom.

2 Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.

Herren skal verja honom og halda honom i live; han skal verta lukkeleg i landet, og du skal visst ikkje yvergjeva honom til hans mordgiruge fiendar.

3 Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.

Herren skal stydja han på sotteseng, og vender all hans lega i hans sjukdom.

4 Herren skal opholde ham paa Sygesengen; du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.

Eg segjer: «Herre, ver meg nådig; læk mi sjæl, for eg hev synda mot deg!»

5 Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.

Mine fiendar talar vondt um meg: «Når skal han døy, og hans namn forgangast?»

6 Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?

Og um ein kjem og vil sjå til meg, so talar han falske ord; hans hjarta sankar seg vondskap saman, so gjeng han ut og talar um det.

7 Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.

Alle som hatar meg, kviskrar saman imot meg; dei tenkjer upp imot meg slikt som gjer meg vondt:

8 Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.

«Ei illgjerning heng ved honom, og han som ligg der, skal ikkje meir standa upp.»

9 De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.

Ja, endå den som eg livde i fred med, som eg sette lit til, som åt mitt brød, hev lyft sin hæl imot meg.

10 Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

Men du, Herre, ver meg nådig og hjelp meg upp! So vil eg gjeva deim vederlag.

11 Men du, Herre! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.

På dette kjenner eg at du hev hugnad i meg, at min fiende ikkje fær setja i glederop yver meg.

12 Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over mig.

Og meg held du uppe i mi uskyld og set meg for di åsyn til æveleg tid.

13 Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! Amen, ja, Amen.

Lova vere Herren, Israels Gud, frå æva og til æva! Amen, amen!