Salme 41

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Dem Sangmeister. Ein Psalm Davids.

2 Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.

Heil dem, der des Armen sich annimmt, / Am Tage des Unglücks wird Jahwe ihn retten.

3 Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.

Jahwe schirmt ihn, erhält ihn am Leben, / Daß man im Lande ihn glücklich preist. / Nicht gibst du ihn hin seiner Feinde Wut.

4 Herren skal opholde ham paa Sygesengen; du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.

Jahwe wird ihn auf dem Siechbett stützen; / Seine Krankheit wandelst du zur Genesung.

5 Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.

Ich spreche: "Jahwe, sei mir gnädig, / Heile mich: ich habe gesündigt an dir!"

6 Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?

Meine Feinde wünschen mir Böses an: / "Wann stirbt er? Wann wird sein Name vergehn?"

7 Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.

Besucht mich einer, so redet er Lüge. / Sein Herz sammelt Bosheit an; / Dann geht er hinaus und macht es kund.

8 Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.

All meine Hasser zischeln gemeinsam wider mich, / Sie sinnen Unheil gegen mich aus:

9 De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.

"Verderben ist über ihn ausgegossen; / Er hat sich gelegt, steht nicht wieder auf."

10 Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

Selbst mein Freund, auf den ich vertraute, mein Tischgenosse / Hebt nun seine Ferse gegen mich.

11 Men du, Herre! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.

Du aber, Jahwe, sei mir gnädig und richte mich auf, / Damit ich es ihnen vergelte!

12 Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over mig.

So erkenne ich dann, daß du mich liebst, / Wenn mein Feind nicht über mich jubeln darf.

13 Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! Amen, ja, Amen.

Mich aber hältst du aufrecht ob meiner Unschuld / Und stellst mich vor dein Antlitz auf ewig. Gepriesen sei Jahwe, Israels Gott, / Von Ewigkeit zu Ewigkeit! / Amen, Amen.