Salme 40
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.
in finem David psalmus expectans expectavi Dominum et intendit mihi
2 Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.
et exaudivit preces meas et eduxit me de lacu miseriae et de luto fecis et statuit super petram pedes meos et direxit gressus meos
3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.
et inmisit in os meum canticum novum carmen Deo nostro videbunt multi et timebunt et sperabunt in Domino
4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.
beatus vir cuius est nomen Domini spes ipsius et non respexit in vanitates et insanias falsas
5 Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.
multa fecisti tu Domine Deus meus mirabilia tua et cogitationibus tuis non est qui similis sit tibi adnuntiavi et locutus sum multiplicati sunt super numerum
6 Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.
sacrificium et oblationem noluisti aures autem perfecisti mihi holocaustum et pro peccato non postulasti
7 Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig Ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.
tunc dixi ecce venio in capite libri scriptum est de me
8 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.
ut facerem voluntatem tuam Deus meus volui et legem tuam in medio cordis mei
9 Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.
adnuntiavi iustitiam in ecclesia magna ecce labia mea non prohibebo Domine tu scisti
10 Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.
iustitiam tuam non abscondi in corde meo veritatem tuam et salutare tuum dixi non abscondi misericordiam tuam et veritatem tuam a concilio multo
11 Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
tu autem Domine ne longe facias miserationes tuas a me misericordia tua et veritas tua semper susceperunt me
12 Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.
quoniam circumdederunt me mala quorum non est numerus conprehenderunt me iniquitates meae et non potui ut viderem multiplicatae sunt super capillos capitis mei et cor meum dereliquit me
13 Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig.
conplaceat tibi Domine ut eruas me Domine ad adiuvandum me respice
14 Herre! lad det behage dig at udfri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
confundantur et revereantur simul qui quaerunt animam meam ut auferant eam convertantur retrorsum et revereantur qui volunt mihi mala
15 Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.
ferant confestim confusionem suam qui dicunt mihi euge euge
16 Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!
exultent et laetentur super te omnes quaerentes te et dicant semper magnificetur Dominus qui diligunt salutare tuum
17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.
ego autem mendicus sum et pauper Dominus sollicitus est mei adiutor meus et protector meus tu es Deus meus ne tardaveris
