Salme 40

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

For the choirmaster. A Psalm of David. I waited patiently for the LORD; He inclined to me and heard my cry.

2 Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.

He lifted me up from the pit of despair, out of the miry clay; He set my feet upon a rock, and made my footsteps firm.

3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

He put a new song in my mouth, a hymn of praise to our God. Many will see and fear and put their trust in the LORD.

4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.

Blessed is the man who has made the LORD his trust, who has not turned to the proud, nor to those who lapse into falsehood.

5 Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.

Many, O LORD my God, are the wonders You have done, and the plans You have for us— none can compare to You— if I proclaim and declare them, they are more than I can count.

6 Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.

Sacrifice and offering You did not desire, but my ears You have opened. Burnt offerings and sin offerings You did not require.

7 Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig Ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.

Then I said, “Here I am, I have come— it is written about me in the scroll:

8 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.

I delight to do Your will, O my God; Your law is within my heart.”

9 Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.

I proclaim righteousness in the great assembly; behold, I do not seal my lips, as You, O LORD, do know.

10 Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.

I have not covered up Your righteousness in my heart; I have declared Your faithfulness and salvation; I have not concealed Your loving devotion and faithfulness from the great assembly.

11 Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

O LORD, do not withhold Your mercy from me; Your loving devotion and faithfulness will always guard me.

12 Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.

For evils without number surround me; my sins have overtaken me, so that I cannot see. They are more than the hairs of my head, and my heart has failed within me.

13 Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig.

Be pleased, O LORD, to deliver me; hurry, O LORD, to help me.

14 Herre! lad det behage dig at udfri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

May those who seek my life be ashamed and confounded; may those who wish me harm be repelled and humiliated.

15 Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.

May those who say to me, “Aha, aha!” be appalled at their own shame.

16 Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!

May all who seek You rejoice and be glad in You; may those who love Your salvation always say, “The LORD be magnified!”

17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.

But I am poor and needy; may the Lord think of me. You are my helper and deliverer; O my God, do not delay.