Salme 4
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.
Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar bilen oqulsun dep, Dawut yazghan küy. — Men nida qilghinimda, manga jawab bergeysen, I manga heqqaniyliqim ata qilghuchi Xuda! Bésim astida qalghanda Sen méni kengrichilikke chiqarding; Manga méhir-shepqet körsitip, duayimni angla!
2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
I insan baliliri, siler méning shan-sheripimni qachan’ghiche ahanetke qaldurisiler? Qachan’ghiche bihudilikni söyüp, Yalghanni izdep yürisiler? (Sélah)
3 I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. (Sela)
Biraq shuni bilip qoyunglarki, Perwerdigar ixlasmenlerni Özige xas qilghan; Men Uninggha nida qilghinimda, Perwerdigar anglaydu.
4 Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
Achchiqinglargha bérilip, gunah qilmanglar; Öz ornunglarda yétip, qelbinglarda chongqur oylinip, Süküt qilinglar. (Sélah)
5 Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! (Sela)
Heqqaniyliq bilen qurbanliqlarni qilinglar, We Perwerdigargha tayininglar.
6 Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
Köp xelq: — «Kim bizge yaxshiliq körsitelisun?» — dep sorimaqta; Jamalingning nuri üstimizge chüshsun, i Perwerdigar!
7 Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
Ashliq we yéngi sharabliri molchiliq bolghanlarning xushalliqidinmu, Méning qelbimni bekrek xushalliqqa toldurdung.
8 Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.
Men yatay, hem xatirjemlikte uxliwalay; Chünki méni bixeterlikte yashatquchi peqetla Sen, i Perwerdigar!
