Salme 4
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.
¡Oh ʼElohim de mi justicia, respóndeme cuando clamo! Tú que me diste holgura en la estrechez, Ten compasión de mí y escucha mi oración.
2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
Oh hijos de [los] hombres, ¿Por cuánto tiempo convertirán mi honra en infamia? ¿Hasta cuando amarán vanidad y buscarán la mentira? (Selah)
3 I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. (Sela)
Sepan, pues, que Yavé apartó al piadoso para Él.
4 Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
Aírense, pero no pequen. Mediten en su corazón sobre sus camas. Guarden silencio. (Selah)
5 Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! (Sela)
Ofrezcan sacrificios de justicia, Y confíen en Yavé.
6 Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
Muchos dicen: ¡Oh, que viéramos algún bien! ¡Oh Yavé, levanta sobre nosotros la luz de tu rostro!
7 Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
Diste alegría a mi corazón, Mayor que la de ellos, aun cuando abundan en grano y mosto.
8 Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.
En paz me acostaré y así dormiré, Porque solo Tú, Yavé, me haces vivir confiado.
