Salme 4
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.
Til sangmesteren, med strengelek; en salme av David. Når jeg roper, da svar mig, min rettferdighets Gud! I trengsel har du gitt mig rum; vær mig nådig og hør min bønn!
2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
I veldige menn! Hvor lenge skal min ære være til spott? Hvor lenge vil I elske det som fåfengt er, søke løgn? (Sela)
3 I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. (Sela)
Vit dog at Herren har utkåret sig en from! Herren hører når jeg roper til ham.
4 Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
Vredes, men synd ikke! Tenk efter i eders hjerte på eders leie og vær stille! (Sela)
5 Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! (Sela)
Ofre rettferdighets offere, og sett eders lit til Herren!
6 Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
Mange sier: Hvem vil dog la oss se godt? Opløft du ditt åsyns lys over oss, Herre!
7 Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
Du har gitt mig glede i mitt hjerte, større enn deres når deres korn og most er mangfoldig.
8 Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.
I fred vil jeg både legge mig ned og sove inn; for du, Herre, lar mig bo for mig selv, i trygghet.
