Salme 4
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.
HEAR me when I call, O God of my righteousness: thou hast enlarged me when I was in distress; have mercy upon me, and hear my prayer.
2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
O ye sons of men, how long will ye turn my glory into shame? how long will ye love vanity, and seek after leasing? (Selah)
3 I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. (Sela)
But know that the Lord hath set apart him that is godly for himself: the Lord will hear when I call unto him.
4 Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
Stand in awe, and sin not: commune with your own heart upon your bed, and be still. (Selah)
5 Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! (Sela)
Offer the sacrifices of righteousness, and put your trust in the Lord.
6 Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
There be many that say, Who will shew us any good? Lord, lift thou up the light of thy countenance upon us.
7 Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
Thou hast put gladness in my heart, more than in the time that their corn and their wine increased.
8 Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.
I will both lay me down in peace, and sleep: for thou, Lord, only makest me dwell in safety.
