Salme 4
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.
To him that excelleth on Neginoth. A Psalme of Dauid. Heare me when I call, O God of my righteousnes: thou hast set me at libertie, when I was in distresse: haue mercie vpon me and hearken vnto my prayer.
2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
O ye sonnes of men, howe long will yee turne my glory into shame, louing vanitie, and seeking lyes? (Selah)
3 I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. (Sela)
For be ye sure that the Lord hath chosen to himselfe a godly man: the Lord will heare when I call vnto him.
4 Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
Tremble, and sinne not: examine your owne heart vpon your bed, and be still. (Selah)
5 Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! (Sela)
Offer the sacrifices of righteousnes, and trust in the Lord.
6 Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
Many say, Who will shewe vs any good? but Lord, lift vp the light of thy countenance vpon vs.
7 Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
Thou hast giuen mee more ioye of heart, then they haue had, when their wheate and their wine did abound.
8 Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.
I will lay mee downe, and also sleepe in peace: for thou, Lord, onely makest me dwell in safetie.
