Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

Para el músico jefe. Para Jeduthun. Un salmo de David. Dije: “Vigilaré mis caminos, para no pecar con mi lengua. Guardaré mi boca con una brida mientras el malvado esté ante mí”.

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

Me quedé mudo de silencio. Me callé, incluso de buenas. Mi pena se agitó.

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

Mi corazón estaba caliente dentro de mí. Mientras meditaba, el fuego ardía. Hablé con la lengua:

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

“Yahvé, muéstrame mi fin, cuál es la medida de mis días. Hazme saber lo frágil que soy.

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

He aquí que has hecho que mis días sean anchos de mano. Mi vida es como nada ante ti. Ciertamente cada hombre es como un aliento”. (Selah)

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

“Ciertamente, todo hombre camina como una sombra. Seguramente se ocupan en vano. Amontona, y no sabe quién recogerá.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

Ahora, Señor, ¿qué espero? Mi esperanza está en ti.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Líbrame de todas mis transgresiones. No me hagas el reproche de los tontos.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

Me quedé mudo. No abrí la boca, porque tú lo hiciste.

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

Aleja de mí tu azote. Estoy vencido por el golpe de tu mano.

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

Cuando reprendes y corriges al hombre por su iniquidad, consumes su riqueza como una polilla. Ciertamente, todo hombre no es más que un soplo”. (Selah)

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

“Escucha mi oración, Yahvé, y presta atención a mi clamor. No te calles ante mis lágrimas. Porque soy un extraño con vosotros, un extranjero, como lo fueron todos mis padres.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

Oh, perdóname, para que recupere las fuerzas, antes de que me vaya y no exista más”.