Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

I IHO ia au, e malama au i ko'u hele ana, O hana hewa au me kuu alelo: E malama au i kuu waha me ka paawaha, I ka wa o ka mea lawehala imua o'u.

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

Ua mumule loa au me ka leo ole, Aole au i pane aku, aole i ka maikai; A ua hoola hou ia kuu kaumaha.

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

Wela mai kuu naau maloko o'u; I kuu noonoo ana aa iho la ke ahi; Olelo aku la hoi au me kuu alelo,

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

E hoiko mai ia'u, o Iehova, i ko'u hopena; A me ke ano o ka ana ana o kuu mau la, I ike au i ko'u palupalu ana.

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

Eia hoi, ua hoohalike oe i kuu mau la me ka palahalaha o ka peahilima; A me kuu mau makahiki me he mea ole la imua ou; He oiaio, he hanu wale no kela kanaka keia kanaka i kona hoonoho paa ia. (Sila)

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

Oiaio, ke hele nei kela kanaka keia kanaka me he aka oiaio ole la: He oiaio, ma ka mea lapuwale i pihoihoi ai lakou: Hoahu ae la ia i ka waiwai aole hoi i ike i ka mea nana ia e ohi.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

Ano hoi, heaha ka'u e kali nei, e ka Haku? O ko'u manao lana aia no maluna o'u.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

E hookaawale aku i ko'u mau hewa a pau; Mai noho a hoolilo ia'u i mea e hoinoin'i e ka poe naaupo.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

Ua mumule loa au, aole hoi o ekemu kuu waha; No ka mea, nau no i hana mai.

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

E lawe aku i kou hahau ana mai o'u aku nei: Ua pau e au i ka hahau ana mai o kou lima.

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

Aia hahau oe i ke kanaka me ka papa ana mai no kona hewa, Ua hoopau oe i kona nani me he mu la; Oiaio, he hanu wale no na kanaka a pau. (Sila)

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

E hoolohe mai i ka'u pule, e Iehova, E haliu mai i ka pepeiao i ko'u kahea ana; Mai noho a hookuli i ko'u waimaka: No ka mea, he malihini au me oe, He mea noho iki e like me ko'u mau makua a pau.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

E hookoe mai ia'u, i loaa hou mai ka ikaika ia'u. Mamua o ko'u hele ana aku, a e ole loa hoi.