Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

Pour la fin, à Idithun lui-même, cantique de David. J’ai dit: Je garderai mes voies, afin que je ne pèche point par ma langue.

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

Je me suis tu, et je me suis humilié, et j’ai passé sous silence des bonnes choses; et ma douleur a été renouvelée.

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

Mon cœur s’est échauffé au dedans de moi: et dans ma méditation un feu s’est embrasé.

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

J’ai dit par ma langue: Seigneur, faites-moi connaître ma fin,

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

Voilà que vous avez fait mes jours mesurables: mon être est comme rien devant vous.

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

En vérité, comme une ombre passe un homme; et c’est bien en vain qu’il se trouble.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

Et maintenant quelle est mon attente? N’est-ce pas le Seigneur? Oui, mon Dieu, tout mon bien est en vous.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Arrachez-moi à toutes mes iniquités: vous m’avez rendu un objet d’opprobre pour l’insensé.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

Je suis resté muet, et je n’ai pas ouvert ma bouche: parce que c’est vous qui l’avez fait.

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

Détournez de moi vos coups.

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

Par la force de votre main, moi j’ai défailli au milieu de vos réprimandes: à cause de son iniquité, vous avez puni un homme.

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

Exaucez ma prière, Seigneur, et ma supplication: prêtez l’oreille à mes larmes.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

Donnez-moi quelque relâche, afin que je reprenne des forces, avant que je m’en aille et que je ne sois plus.