Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

Au maître de chant, à Idithun. Chant de David. Je disais: " Je veillerai sur mes voies, de peur de pécher par la langue; je mettrai un frein à ma bouche, tant que le méchant sera devant moi. "

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

Et je suis resté muet, dans le silence; je me suis tu, quoique privé de tout bien. Mais ma douleur s'est irritée,

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

mon cœur s'est embrasé au-dedans de moi; dans mes réflexions un feu s'est allumé, et la parole est venue sur ma langue.

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

Fais-moi connaître, Yahweh, quel est le terme de ma vie; quelle est la mesure de mes jours; que je sache combien je suis périssable.

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

Tu as donné à mes jours la largeur de la main, et ma vie est comme un rien devant toi. Oui, tout homme vivant n'est qu'un souffle. — Séla.

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

Oui, l'homme passe comme une ombre; oui, c'est en vain qu'il s'agite; il amasse, et il ignore qui recueillera.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

Maintenant, que puis-je attendre, Seigneur? Mon espérance est en toi.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Délivre-moi de toutes mes transgressions; ne me rends pas l'opprobre de l'insensé.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

Je me tais, je n'ouvre plus la bouche, car c'est toi qui agis.

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

Détourne de moi tes coups; sous la rigueur de ta main, je succombe!

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

Quand tu châties l'homme, en le punissant de son iniquité, tu détruis, comme fait la teigne, ce qu'il a de plus cher. Oui, tout homme n'est qu'un souffle. — Séla.

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

Ecoute ma prière, Yahweh, prête l'oreille à mes cris, ne sois pas insensible à mes larmes! Car je suis un étranger chez toi, un voyageur, comme tous mes pères.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

Détourne de moi le regard et laisse-moi respirer, avant que je m'en aille et que je ne sois plus!