Salme 39
1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.
To the Overseer, to Jeduthun. — A Psalm of David. I have said, 'I observe my ways, Against sinning with my tongue, I keep for my mouth a curb, while the wicked [is] before me.'
2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.
I was dumb [with] silence, I kept silent from good, and my pain is excited.
3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.
Hot [is] my heart within me, In my meditating doth the fire burn, I have spoken with my tongue.
4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.
'Cause me to know, O Jehovah, mine end, And the measure of my days — what it [is],' I know how frail I [am].
5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.
Lo, handbreadths Thou hast made my days, And mine age [is] as nothing before Thee, Only, all vanity [is] every man set up. (Selah)
6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)
Only, in an image doth each walk habitually, Only, [in] vain, they are disquieted, He heapeth up and knoweth not who gathereth them.
7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.
And, now, what have I expected? O Lord, my hope — it [is] of Thee.
8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.
From all my transgressions deliver me, A reproach of the fool make me not.
9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!
I have been dumb, I open not my mouth, Because Thou — Thou hast done [it].
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.
Turn aside from off me Thy stroke, From the striving of Thy hand I have been consumed.
11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.
With reproofs against iniquity, Thou hast corrected man, And dost waste as a moth his desirableness, Only, vanity [is] every man. (Selah)
12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)
Hear my prayer, O Jehovah, And [to] my cry give ear, Unto my tear be not silent, For a sojourner I [am] with Thee, A settler like all my fathers.
13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.
Look from me, and I brighten up before I go and am not!
