Salme 39
1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.
For the chief musician, for Jeduthun. A psalm of David. I decided, “I will watch what I say so that I do not sin with my tongue. I will muzzle my mouth while in the presence of an evil man.”
2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.
I kept silent; I kept back my words even from saying anything good, and my pain grew worse.
3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.
My heart became hot; when I thought about these things, it burned like a fire. Then finally I spoke.
4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.
“Yahweh, make me know when will be the end of my life and the extent of my days. Show me how transient I am.
5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.
See, you have made my days only the width of my hand, and my lifetime is like nothing before you. Surely every man is a single breath. (Selah)
6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)
Surely every man walks about like a shadow. Surely everyone hurries about to accumulate riches although they do not know who will receive them.
7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.
Now, Lord, for what am I waiting? You are my only hope.
8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.
Rescue me from my sins; do not make me the reproach of fools.
9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!
I am silent and cannot open my mouth, because it is you who has done it.
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.
Stop wounding me; I am overwhelmed by the blow of your hand.
11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.
When you discipline people for sin, you consume the things they desire like a moth; surely all people are nothing but vapor. (Selah)
12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)
Hear my prayer, Yahweh, and listen to me; listen to my weeping! Do not be deaf to me, for I am like a foreigner with you, a refugee like all my ancestors were.
13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.
Turn your gaze from me so that I may smile again before I die.”
