Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

I said, “I will watch my ways, so that I don’t sin ·err (the standard goal)· with my tongue. I will keep my mouth with a bridle while the wicked is before me.”

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

I was mute with silence. I held my peace, even from good. My sorrow was stirred.

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

My heart was hot within me. While I meditated, the fire burned: I spoke with my tongue:

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

“Adonai, show me my end, what is the measure of my days. Let me know how frail I am.

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

Behold, you have made my days hand widths. My lifetime is as nothing before you. Surely every man stands as a breath.” (Selah) ·contemplation with musical interlude·.

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

“Surely every man walks like a shadow. Surely they busy themselves in vain. He heaps up, and does not know who shall gather.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

Now, Lord, what do I wait for? My hope is in you.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Deliver me from all my rebellious breaches of relationships. Don’t make me the reproach of the foolish.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

I was mute. I didn’t open my mouth, because you did it.

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

Remove your scourge away from me. I am overcome by the blow of your hand.

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

When you rebuke and correct man for depravity (moral evil), You consume his wealth like a moth. Surely every man is but a breath.” (Selah) ·contemplation with musical interlude·.

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

“Sh'ma ·Hear obey· my prayer, Adonai, and give ear to my cry. Don’t be silent at my tears. For I am a stranger with you, a foreigner, as all my fathers were.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

Oh spare me, that I may recover strength, before I go away, and exist no more.”