Salme 39
1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.
“A psalm of David. For the leader of the music of the Jeduthunites.” I said, I will take heed to my ways, That I may not sin with my tongue; I will keep my mouth with a bridle, While the wicked is before me.
2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.
I was dumb with silence; I spake not even what was good; But my pain was increased.
3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.
My heart was hot within me; In my anguish the fire burst forth, And I spake with my tongue:
4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.
LORD, make me to know mine end, And the number of my days, That I may know how frail I am!
5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.
Behold, thou hast made my days as a hand-breadth, And my life is as nothing before thee; Yea, every man in his firmest state is altogether vanity. (Pause)
6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)
Surely every man walketh in a vain show; Surely he disquieteth himself in vain; He heapeth up riches, and knoweth not who shall gather them.
7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.
What, then, O Lord! is my hope? My hope is in thee!
8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.
Deliver me from all my transgressions; Let me not be the reproach of scoffers!
9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!
Yet I am dumb; I open not my mouth; For thou hast done it!
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.
But remove from me thine infliction; For I am perishing by the blow of thine hand.
11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.
When thou with rebukes dost chasten man for iniquity, Thou causest his glory to waste away like a moth! Surely every man is vanity.
12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)
Hear my prayer, O LORD! Give ear to my cry; Be not silent at my tears! For I am but a stranger with thee, A sojourner, as all my fathers were.
13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.
O spare me, that I may recover strength, Before I go away, and be no more!
