Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

For Jeduthun, the music director. A psalm of David. I told myself, “I will be careful in what I do, and not sin in what I say. I will keep my mouth shut when the wicked are around.”

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

So I was completely silent—I didn't even say anything good. But the pain inside only got worse.

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

My mind burned as if on fire; I had to say what I was thinking:

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

Lord, remind me. How short is my life? How long do I have? Remind me how quickly my life will pass.

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

Just look at the tiny amount of days you have given me! In your eyes my whole lifetime is like nothing. Our lives here are just a breath… (Selah)

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

Human beings are just shadows walking around. They pointlessly rush through life, trying to pile up possessions without knowing who will get them.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

So Lord, what am I looking for? I put my hope in you.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Save me from my rebellion. Don't let me be mocked by fools.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

I will stay quiet, I won't say a word, for it's you who has done this to me.

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

Please stop hitting me! Your beating has worn me out!

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

When you discipline us, reprimanding us for our sins, it's like a moth eating up what is precious to us. All of us are just a breath… (Selah)

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

Please hear my prayer, Lord! Listen to my cry for help! Don't be deaf to my weeping. Please treat me as your guest, passing through, just like my forefathers.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

Please leave me alone so I can be cheerful again, before I am dead and gone.