Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

To the chief Musician, to Jeduthun. A Psalm of David. I said, I will take heed to my ways, that I sin not with my tongue: I will keep my mouth with a muzzle, while the wicked is before me.

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

I was dumb with silence, I held my peace from good; and my sorrow was stirred.

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

My heart burned within me; the fire was kindled in my musing: I spoke with my tongue,

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

Make me to know, Jehovah, mine end, and the measure of my days, what it is: I shall know how frail I am.

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

Behold, thou hast made my days [as] hand-breadths, and my lifetime is as nothing before thee; verily, every man, [even] the high placed, is altogether vanity. (Selah)

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

Verily, man walketh in a vain show; verily they are disquieted in vain; he heapeth up [riches], and knoweth not who shall gather them.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

And now, what wait I for, Lord? my hope is in thee.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Deliver me from all my transgressions; make me not the reproach of the foolish.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

I was dumb, I opened not my mouth; for thou hast done [it].

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

Remove thy stroke away from me: I am consumed by the blow of thy hand.

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

When thou with rebukes dost correct a man for iniquity, thou makest his beauty to consume away like a moth: surely, every man is vanity. (Selah)

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

Hear my prayer, Jehovah, and give ear unto my cry; be not silent at my tears: for I am a stranger with thee, a sojourner, like all my fathers.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

Look away from me, and let me recover strength, before I go hence and be no more.