Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

For the choirmaster. For Jeduthun. A Psalm of David. I said, “I will watch my ways so that I will not sin with my tongue; I will guard my mouth with a muzzle as long as the wicked are present.”

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

I was speechless and still; I remained silent, even from speaking good, and my sorrow was stirred.

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

My heart grew hot within me; as I mused, the fire burned. Then I spoke with my tongue:

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

“Show me, O LORD, my end and the measure of my days. Let me know how fleeting my life is.

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

You, indeed, have made my days as handbreadths, and my lifetime as nothing before You. Truly each man at his best exists as but a breath.

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

Surely every man goes about like a phantom; surely he bustles in vain; he heaps up riches not knowing who will haul them away.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

And now, O Lord, for what do I wait? My hope is in You.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Deliver me from all my transgressions; do not make me the reproach of fools.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

I have become mute; I do not open my mouth because of what You have done.

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

Remove Your scourge from me; I am perishing by the force of Your hand.

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

You discipline and correct a man for his iniquity, consuming like a moth what he holds dear; surely each man is but a vapor.

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

Hear my prayer, O LORD, and give ear to my cry for help; do not be deaf to my weeping. For I am a foreigner dwelling with You, a stranger like all my fathers.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

Turn Your gaze away from me, that I may again be cheered before I depart and am no more.”