Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

I said, I will take heed to my ways, that I sin not with my tongue. I will keep my mouth with a bridle while the wicked man is before me.

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

I was mute with silence. I held my peace, even from good, and my sorrow was stirred.

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

My heart was hot within me. While I was musing the fire burned. Then I spoke with my tongue:

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

Jehovah, make me to know my end, and the measure of my days, what it is. Let me know how frail I am.

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

Behold, thou have made my days as handbreadths, and my life-time is as nothing before thee. Surely every man at his best condition is altogether vanity. (Selah)

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

Surely every man walks in a shadow. Surely they are disquieted in vain. He heaps up, and knows not who shall gather them.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

And now, Lord, what do I wait for? My hope is in thee.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Deliver me from all my transgressions. Make me not the reproach of the foolish.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

I was mute. I opened not my mouth, because thou did it.

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

Remove thy stroke away from me. I am consumed by the blow of thy hand.

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

When thou have corrected man with rebukes for iniquity, thou make his beauty to disintegrate like a moth. Surely every man is vanity. (Selah)

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

Hear my prayer, O Jehovah, and give ear to my cry. Keep not silent at my tears, for I am a stranger with thee, a sojourner, as all my fathers were.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

O spare me, that I may recover strength before I go from here, and be no more.