Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

Kuom jatend wer. Ne Jeduthun. Zaburi mar Daudi. Ne awacho niya, “Abiro ritora e yorena, kendo abiro rito lewa kik wach richo; abiro tweyo dhoga gi tol kinde duto ma joma timbegi richo ni buta.”

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

To e seche mane ok awuo kendo alingʼ mos, kane ok awach gimoro amora maber, pek manie chunya nomedore.

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

Chunya nodoko maliet e iya kendo kane amedo paro matut, to nomedo bedo malit; eka ne atingʼo dhoga mi awuoyo:

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

Yaye Jehova Nyasaye, nyisa giko mar ngimana bende nyisa kar romb ndalona; mondo abed ka angʼeyo ni ndalona kadho piyo.

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

Iseketo ndalona obedo machiek ka bad dhano; kar romb higni maga ok gimoro e nyimi, ngima dhano ka dhano en mana muya nono. (Sela)

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

Dhano en mana tipo makadho kata ka owuotho koni gi koni, orikni gi tijene mapile kayiem; ochoko mwandu mathoth ka ok ongʼeyo ngʼama obiro weyonegi.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

To koro, yaye Ruoth, en angʼo ma amanyo? Genona aketo kuomi.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Resa kuom ketho maga duto; kik imi abedi ngʼama joma ofuwo jaro.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

Ne alingʼ alingʼa, kendo ne ok anyal yawo dhoga mondo awuo, nikech in ema isetimo ma.

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

Gol chwat ma isechwadago oko; goch ma lweti goyago ohinga.

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

Ikwero ji kikumogi nikech richogi; itieko mwandugi mana kaka thuth tieko oduma, dhano ka dhano en mana muya nono. (Sela)

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

Winj lamona, yaye Jehova Nyasaye, chik iti ni lamona ma adwarogo kony; kik idin iti ne ywakna, nikech adak kodi mana ka japiny moro, an mana wendo kaka kwerena duto ne gin.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

We ngʼiya, mondo achak abed moil kendo kapok adar aweyo pinyni mi alal e wangʼ ji.