Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

大衛的詩，交與伶長耶杜頓。 我曾說：我要謹慎我的言行， 免得我舌頭犯罪； 惡人在我面前的時候， 我要用嚼環勒住我的口。

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

我默然無聲，連好話也不出口； 我的愁苦就發動了，

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

我的心在我裏面發熱。 我默想的時候，火就燒起， 我便用舌頭說話。

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

耶和華啊，求你叫我曉得我身之終！ 我的壽數幾何？ 叫我知道我的生命不長！

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

你使我的年日窄如手掌； 我一生的年數，在你面前如同無有。 各人最穩妥的時候，真是全然虛幻。 (細拉)

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

世人行動實係幻影。 他們忙亂，真是枉然； 積蓄財寶，不知將來有誰收取。

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

主啊，如今我等甚麼呢？ 我的指望在乎你！

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

求你救我脫離一切的過犯， 不要使我受愚頑人的羞辱。

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

因我所遭遇的是出於你， 我就默然不語。

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

求你把你的責罰從我身上免去； 因你手的責打，我便消滅。

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

你因人的罪惡懲罰他的時候， 叫他的笑容消滅，如衣被蟲所咬。 世人真是虛幻！ (細拉)

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

耶和華啊，求你聽我的禱告， 留心聽我的呼求！ 我流淚，求你不要靜默無聲！ 因為我在你面前是客旅， 是寄居的，像我列祖一般。

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

求你寬容我， 使我在去而不返之先可以力量復原。